FAQ

Hvor lang er leveringstiden? Skal man være hjemme?

Vi leverer med danske fragtmænd i Danmark. Leveringstiden: Danmark: 1-3 hverdage.
Danske fragtmænd leverer til døren. Har du ikke mulighed for at være hjemme, bedes du ved bestilling angive i kommentarfeltet, hvor de må henstille din pakke.

Vi leverer med Bring – UPS – DHL i EU-lande samt Norge. Leveringstiden: EU-lande + Norge: 2-6 dage.

Leveringstiden er forudsat, at vi har varen på lager, når du bestiller den.

 

Må man bruge sin Airtrack udendørs?

Du kan sagtens bruge din Airtrack udendørs. Placér Airtracken på græsset/ terrassen efter at have fjernet småsten og andre skarpe ting. Vi anbefaler, at du lægger et underlag under din Airtrack, eks. tæppe, malerfilt, presenning mv.
Undgå, at din Airtrack ligger direkte i solen i en længere periode. Dels fordi du risikerer, at den falmer, dels fordi den anvendte lim er temperaturbestandig op til 80 grader celsius, hvorefter der er risiko for utætheder.
Vi anbefaler at man pakker sin Airtrack ned efter brug, og at den rulles i sin fulde bredde for at bibeholde den så pæn som muligt.
Vælger man at lade sin Airtrack ligge udenfor om natten, er det vigtigt, at man tager godt af trykket af, så man undgår overtryk, når solen og varmen kommer frem næste dag.
Det er en rigtig god ide at lægge noget over din Airtrack for at undgå eks. fugleklatter m.m., som kan trænge ned i overfladen på din Airtrack.

 

Er der garanti på en Airtrack?

 

Der er to års garanti og reklamationsret på Airtracks samt div. tilbehør fra Funtrax. Garantien dækker skader, der ikke kan tilskrives almindeligt slid og brug eller forkert håndtering og opbevaring af produktet.
Det er vigtigt, at du tjekker din Airtrack for fejl og mangler, så snart du modtager den. Har du spørgsmål eller oplever noget, der ikke lever op til dine forventninger, skal du kontakte os med det samme på tlf. +45 717 417 27 eller
info@funtrax.dk.

 

Går Airtracken nemt i stykker?

Materialet, som Airtracken er lavet af, er meget slidstærkt, og man skal virkelig være uheldig, hvis der kommer hul i.
Er uheldet ude, medfølger der altid et repair-sæt, så du nemt kan lappe hullet, og den er klar til at blive sprunget på igen (se lappevejledningen i vores brugermanual)
Man må ikke hoppe direkte ned på siden, hvor ventilerne sidder, da de kan tage skade. Der skal min. være 20 cm fra ventilen, til hvor du springer.

 

Er det nemt for børn selv at håndtere Airtracken?

Vi har i vores design tænkt meget på, at det skal være så nemt som muligt for børn selv at håndtere Airtracken. Den kommer i en taske med håndtag i begge ender samt ovenpå, så man i fællesskab nemt kan løfte den ud.
Vi har valgt at lave håndtag på selve Airtacken, så det er nemt for flere selv at løfte den fra sted til sted, når den er pustet op. Hvis man har købt en større Airtrack, anbefaler vi at lave en vogn/sækkevogn m.m., som man kan køre rundt med for at undgå tunge løft.
Vores elektriske pumpe, som vi anbefaler, er meget brugervenlig. Den kan både fylde luft i og ud ved blot at vende slangen rundt. Det tager blot få minutter at puste sin Airtrack op samt tømme den igen. Ved større Home plus-modeller samt Pro tager det lidt længere tid.
Det er nemt for børnene selv at justere trykket. Vi anbefaler, at man puster den godt, hårdt op og derefter justerer trykket ved at trykke ventilen ind og tage luften ud, til den ønskede hårdhed er opnået.